Signe Lykke

Hej,

Jeg er igang med at skrive på en bog om mit liv. Mange har opfordret mig til det, og derfor tænkte jeg, at jeg måske skulle gøre det! Det er dog lettere sagt end gjort at skrive om ens liv, når det har været så voldsomt, som mit har været. Derfor har jeg også udsat projektet gang på gang. I den sidste tid har jeg dog haft lyst til at formulere på skrift, hvad jeg har været igennem. Jeg er kun lige startet, men er igang med god hjælp fra en journalist! Jeg skriver den først og fremmest for mig selv for at bearbejde mine oplevelser og satser på, at den udkommer i slutningen af næste år.

Ny kogebog
Jeg er også i fuld gang med kogebogen "Veganermad uden hvede og sukker", som efter min forventning udkommer i slutningen af 2016. I får lige en af opskrifterne fra den her.  Det er en veganerpizza, som smager dejligt og er sund - også for alle os, der ikke er veganere.

Foredrag
Dejligt at kunne skrive, at der er gang i den vedrørende foredrag. Du vil i mine foredrag høre om, hvilken stor forskel det kan gøre at komme den rigtige benzin/næring på din krop. Hvad mel, mælk og sukker kan gøre ved dig, og ikke mindst hvad blodtypekost er for noget, og hvorfor jeg er så begejstret for den. Jeg fortæller historier fra mit eget liv og også små klienthistorier. Se, hvor jeg holder foredrag her.

Messe i Glostrup
Jeg har lige været på messe i Sorø og deltager på en messe i Glostrup 16./17. april, hvor jeg også holder foredrag om lørdagen 16. april kl. 15.00. Se mere under foredrag.

Blodtypekostvejledning
Jeg har besluttet, som noget nyt, at tilbyde telefonrådgivning. Jeg har oplevet, at konsultationerne har været meget gode, også over telefonen. Så nu kan jeg hjælpe dig, uanset hvor du bor. Se mere om konsultation/priser her.

Husk: ”Du kan, hvad du vil – og du bliver glad, når du gør det!”

Kærligst, Signe Lykke

Du kan afmelde dig nyhedsbrevet her.