Er det i orden at få foretaget kosmetiske operationer? JA.. læs min historie...

Jeg har selv fået foretaget 3 operationer, hvoraf de 2 er kosmetiske. Jeg mærker meget efter, hvordan jeg har det med mig selv. Er jeg glad for mig selv? Kan jeg frit gøre, hvad jeg har lyst til i den krop, jeg har? Er der steder på min krop, hvor jeg før dagligt reflekterede over, hvor ked af det/utilfreds jeg har var?

Jeg kan svare ja på alle disse spørgsmål og vil her gerne dele, hvad jeg selv har gennemgået, hvorfor og hvad det har gjort af forskel for mig.

1. operation fik jeg som 17-årig, det var en brystopereation, da jeg var meget ked af mine bryster af flere årsager, dels var begge bryst vokset for hurtigt, sandsynligvis på grund af sorg over, at have mistet min far som 13-årig, jeg havde det der kaldes "Tuberøse bryster". De hang som rør og det venstre bryst var meget større end det højre. Det der udfordrede mig mest var, at venstre brystvorte var på størrelse med en tennisbold og højre kun på størrelse med en bordtennisbold. Uanset hvilket tøj jeg havde på kunne det ses- det venstre bryst hang et godt stykke længere ned end det højre. De var også meget tunge og jeg havde ondt i nakken og led meget af migræne, dette gjorde, at jeg ikke kunne holde ud at bære BH. Jeg boede i Norge på det tidspunkt og min egen læge kunne godt forstå mine frustrationer, så jeg fik en kosmetisk operation, da jeg var 17 år. jeg fik fjernet 200 gr. af venstre bryst, 100 gram af højre bryst og begge brystvorter blev formindsket og flyttet op, så de sad ens på hvert bryst. Selvom det var en stor omgang og det tog flere måneder for sårene at hele, så har jeg slet ikke fortrudt operationen-tvært imod. Bagsiden af en sådan operation har været, at jeg ikke har kunnet amme, at jeg ikke tåler berøring, heller ikke kærlig berøring desværre, sidst men ikke mindst, at de gør ondt, når jeg fryser. Dette til trods er jeg lykkelig for mine bryster, som iøvrigt hænger, men de er nogenlunde lige store og ser pæne ud, når jeg tøj på.

2. operation fik jeg foretaget i 2003, det var ikke en kosmetisk operation, men en lille TVT operation, som man kan få ved voldsom stress urininkontinens. Det er et lille bånd, der bindes let for at understøtte urinrøret. Hvorfor skulle jeg nu have den operation? Fordi jeg ikke ville finde mig i at jeg ikke kunne spille min ugentlige badmintonkamp uden først at skulle dehydrere mig og alligevel fylde mig med tamponer og papir, som skulle skiftes hele tiden. Fordi jeg, når jeg var til fest eller fødselsdage, var vild med at spille og danse, men ikke kunne fordi jeg tissede i bukserne. Jeg havde altid bind på tampon i og ekstra sæt tøj, da jeg ofte kom til at tiss igennem. Jeg havde stærk bækkenbund, men i og med at jeg igennem mange år havde drukket 5-6 liter væske om dagen, så havde min blære konstant belastning og jeg tissede ofte op mod 1 liter, når jeg var på toilettet. Rigtigt usundt, men jeg led meget af migræne, var på antibiotikakur meget tit og pr. refleks drak jeg utrolige mængder vand, som så også belastede mine nyrer (som var svage) og gjorde, at jeg skyllede vigtige næringsstoffer ud af min krop. Jeg stiftede bekendtskab med TVT løsningen via mit arbejde som lægemiddelkonsulent og spurgte min læge hvad der skulle til for at jeg kunne få en sådan løsning? dels skulle jeg deltage i inkontinenstræning over en længere periode og dels skulle jeg lave væskeskemaer og have foretaget i urologisk udredning, så ikke en operation, jeg lige kunne få lavet, men jeg var meget motiveret og villig, fordi det at være inkontinent faktisk havde stor indflydelse på min daglige livskvalitet. Det lykkedes også indenfor nogle måneder, at gøre mig "fortjent" til en operation. Jeg husker tydeligt en af de mest pinlige situationer i mit liv; under operationen skal båndet strammes og jeg skal hoste, så kirurgen kan se hvor meget, det skal strammes, jeg hostede og kirurgen gjorde sit arbejde færdig. Da han senere kom for at tilse sin patient fortalte han mig, at jeg godt nok var meget inkontinent og, at jeg, da jeg hostede, havde tisset ham i hovedet - PINLIGT! Det har været en afgørende operation for mig og jeg er dagligt taknemmelig for den når jeg løber min morgentur i naturen. Det er 10 år siden og jeg er 100% tæt, når jeg danser, løber, spiller bold, nyser og hopper-fantastisk.

3. operation fik jeg foretaget i påsken 2011, en lidt større en, jeg fjernet mit fedt/maveskind nedenfor navlen, en såkaldt mini-abdominalplastik operation- en operation jeg flere gange dagligt er SÅ taknemmelig for. Efter at have født mine 2 børn, har min mave været en stor udfordring for mig og uanset, om jeg lavede 50 mavebøjninger om dagen, så kunne jeg ikke få dén mave flad, den hang bare og var til gene. Da jeg så uventet fik penge tilbage i skat og samtidig surfede på nettet omkring en eventual operation, så var der ingen tvivl hos mig- jeg skulle have flad mave igen. Jeg henvendte mig til Aleris-Hamlet og havde et formøde med overlæge og plastikirurg Bo Jønsson, han var så kompetent, rolig, saglig og jeg følte mig helt tryg, da han sagde, at han gerne ville operere mig. Helt høj tog jeg hjem for at sove på det, men jeg var sikker, dette skulle jeg, så jeg bestilte en tid til operation og brugte min påskeferie på at regenerere. Operationen forløb planmæssigt, jeg blev indlagt om morgenen, talte med Bo, som tegnede på min mave, og narkoselægen. Jeg blev lagt i narkose og i løbet af et par timer, var min mave væk!!! Jeg blev limet og tapet og ud på eftermiddagn kom Bo for at fortælle, at min operation var vellykket, han er altså meget kompetent og jeg vil varmt anbefale ham. Da det blev aften, blev jeg hentet af min kæreste, jeg havde dræn og blødte/væskede en del, det hævede voldsomt op. Jeg var blå og rød næsten ned til knæene og op til ribbenene, men jeg glædede mig bare sådan til at se resultatet. Jeg gik med korsét i flere uger og måtte ikke løfte noget eller træne, det gjorde da ondt, men jeg behøvede stort set ikke smertestillende medicin, kun det første døgn. Samme sommer skulle vi til Ægypten og jeg glædede mig bare sådan til at kunne nyde, at gå i bikini igen- og det gjorde jeg, operationen har simpelthen gjort en kæmpe forskel i mit liv og jeg nyder min mave hver dag-tak.

Det har længe været vigtigt for mig, at dele mine operationserfaringer med andre, der måske slet ikke har tænkt det som en mulighed eller som måske er i tvivl om, at det nu også er den rigtige beslutning. Jeg hørte så tit; "at det må man leve med", "du er som du er skabt, acceptér det!" eller "skønhed kommer indefra"... og ja, det gør den da også. Jeg er en person, der ikke vil acceptere en tålelig situation, der begrænser mig, hvis jeg kan ændre den til det bedre, så mit bedste råd til dig er; lyt til dit hjerte- det er dig, der bestemmer.

Kærlig hilsen Signe Lykke

Tilbage