Udtalelser

Jeg kan ikke holde op med at smile

Jeg sidder og tænker tilbage på den dag, hvor en samtale omhandlende en anden person, fik så stor indflydelse på mit liv og min livskvalitet. Jeg fortæller normalt ikke mennesker, som jeg ikke kender, at jeg lider af kronisk leddegigt og at jeg i perioder er meget begrænset i forhold til energi, bevægelse, udslæt på hænder og fingre og tunge hovedpiner. Men lige den dag valgte jeg at gøre det, og det betød at jeg kom i kontakt med Signe.
Jeg kan huske, at mit førstehåndsindtryk af Signe var meget positivt. Den her sprudlende, omsorgsfulde, imødekommende og positive energi, som Signe besidder, betød så meget i forhold til min tilgang til de ting, som hun fortalte mig om. Signe gjorde, at jeg følte mig tryg i hendes selvskab, at jeg fik lyst til at fortælle om min sygdom, mit helbred, min dagligdag og mit liv.
Jeg har efterhånden været igennem adskillige behandlingsforløb mod min gigt, både medicinske forløb, men også forskellige alternative behandlinger, som zoneterapi, akupunktur, kinesiologi mm. Jeg har i en periode på 2 år fået biologisk medicin, som har været livsændrende for mig – den medicin har givet mig et nyt liv. Men min træthed, mit lave energiniveau og mine hovedpiner mente lægerne var bivirkninger fra medicinen og at det var noget, jeg måtte lære at leve med, hvilket jeg har gjort, indtil jeg mødte Signe.
Mine samtaler med Signe har været fantastiske. Jeg valgte at investere i Signes kogebog Mad uden mælk og besluttede mig for at holde mig fra mælk i en periode af 4 uger, for at se om det havde en indflydelse på mit helbred. Allerede på 3. dagen kunne jeg mærke forskel. Jeg havde fået mere energi og havde ikke brug for at sove midt på dagen. Efter 7. dagen var mine hovedpiner væk og mit udslæt på hænder og fingre var begyndt at forsvinde. Efter 14 dage var jeg så fyldt af energi, at jeg besluttede mig for at begynde og løbe. Jeg kan nu løbe 5 kilometer uden problemer, have energi og overskud til at lege med mine drenge, vente med at gå i seng til efter 22 om aftenen uden at have sovet i løbet af dagen. Jeg har fået et nyt energisk liv med overskud, gåpåmod og positivitet. Jeg har stadig mine dårlige dage på grund af min gigt, men de er færre end nogensinde. Selv mine gigttal er blevet betydelige bedre.
Jeg er dybt taknemmelig for at have mødt Signe. Hun er grunden til, at jeg har det fantastisk og nyder mit liv i fulde drag. Jeg glæder mig til at høre om alle de mange mennesker, som jeg ved Signe vil hjælpe til at få en ny og forbedret livskvalitet.

Tusind tak Signe. Jeg håber, du ved, hvor taknemmelig jeg er.

De kærligste hilsner fra Charlotte

Ps: jeg har fået lov af Charlotte at tilføje, at hun i forløbet på de 2 måneder tabte 8 kilo, hvilket hun synes er skønt og befriende :-)



En udtalelse fra en anden dejlig pige:

Jamen Signe-pigen, først vil jeg takke dig for at du har ladet mig komme i dit skønne hyggelige hjem – Såå hyggeligt vi havde det :-)
Du har givet mig nogle fantastiske redskaber til at jeg nu har det meget bedre rent kropsligt - på trods af lunken vand med citron ! Fnis Fnis. Jeg drikker det hver morgen og sender dig en kærlig tanke.
Min løbenæse/allergi og kløen i ganen er nu væk – spørg mig ikke hvor den er blevet af, men efter besøg hos dig og råd omkring kostændringer er det væk.. og kiloerne er da også blevet mindre, og hovedpiner har der ikke været mange af. De kan vist tælles på en ½ hånd :-) ---- Så dejligt :-)

Alle burde spise efter deres blodtype, det er utroligt hvad det gør !
Dine skemaer over de forskellige ting gør det let og overskueligt, og er også nemt at overskue selv i en travl lille børnefamilie :-)

Endnu engang af hjertet tak

Knus og kram til dig søde

Tilbage